10.01.22 | Nyhed

UCplus vil styrke faglighed med ny skole for vagt- og sikkerhedsuddannelser

Til marts 2022 åbner UCplus helt ny skole for vagt- og sikkerhedsuddannelser i nyrenoverede lokaler på Tonsbakken 16-18 i Skovlunde. Den nye skole får plads til knapt 100 elever og kommer i starten til at udbyde Den grundlæggende vagtuddannelse, basisudddannelse for p-vagter og flere efteruddannelseskurser til vagt- og sikkerhedsbranchen.

Visionen for den nye skole er at skabe et fagligt fyrtårn til gavn for hele vagt- og sikkerhedsbranchen:
”Vi vil skabe en skole, der er på forkant med udviklingen og branchens behov,” fortæller Jesper Bo Pedersen, der er uddannelseschef for vagt- og sikkerhedsuddannelserne på UCplus og uddyber:
”Målet er, at den nye vagt- og sikkerhedsskole kommer til at fungere som meget mere end uddannelse. Den skal være et videncenter, hvor vi udvikler, servicerer og faciliterer faglig sparring til hele branchen. Det kan f.eks. være sikringstekniske løsninger og sparring omkring dets praktiske anvendelsesmuligheder.  Rekrutteringsservice til virksomheder, der søger vagter bliver en fast del af tilbuddet til branchen.”

Udvider samarbejde og faglig bredde

På den nye skole for vagt- og sikkerhedsuddannelser udvider UCplus samtidig bredden i kursusudbuddet, og kommer fremover til at udbyde en række efteruddannelseskurser i tillæg til opstart af den grundlæggende vagtuddannelse hver tredje uge:

”Vi udvider vores katalog af efteruddannelseskurser. I samarbejde med branchen vil vi skabe et bredt udbud af efteruddannelseskurser, der skaber kvalitet i og ruster til fremtidens vagt- og sikkerhedsarbejde,” siger Jesper Bo Pedersen.

 

 

Cookies
Tilmeld